Afgiftnings system

Når kroppen er belastet, kan tarmen have svært ved at udskille affald, leveren kan ikke rense effektivt, og cellerne får ikke tømt deres ”sure” affaldsstoffer. Normalt sker udrensningen gennem stofskiftet, tarmen, lymfen, lungerne og huden. Hvis fordøjelsen ikke fungerer optimalt, vælger kroppen andre veje for at beskytte pH-balancen og undgå ophobning af affaldsstoffer.
Du kan støtte processen ved at drikke rigeligt med væske, tilføre basiske mineraler som magnesium, kalk, kalium og natrium (fx himalayasalt) og sikre, at leveren fungerer godt.

Bevægeapparatet:

Problemer i led, muskler og nerver kan skyldes både nye og gamle skader, sportsskader, uheld eller ophobning af syre i kroppen – fx mælkesyre. For at støtte bevægeapparatet anbefales en mere base-dannende kost og rigeligt med frisk vand.

Binyresystem: ‍

Kan vise, at dine celler er stressede – måske på grund af ydre stress, dårlige kostvaner, for lidt væske eller problemer med at holde pH-balancen. Det kan også skyldes et for stort sukkerindtag, som kroppen opfatter som stress. På den måde kan binyrerne begynde at producere adrenalin eller andre stresshormoner, selvom du ikke reelt føler dig stresset.

Cellulær hydrering:

‍Cellulær hydrering fortæller, om dine celler har den væske, de behøver for at fungere optimalt. Væskemangel kan gøre det svært for cellerne at transportere næringsstoffer og udskille affaldsstoffer, hvilket kan føre til træthed, hovedpine og ubalance i kroppen. For at sikre god hydrering anbefales det at drikke ca. 0,033 liter vand pr. kilo kropsvægt dagligt. Husk, at kaffe, te, sodavand og alkohol ikke tæller med i væskeindtaget.

Dårlig fordøjelse:

Fordøjelsen handler om, at kroppen nedbryder maden og udskiller affald regelmæssigt – helst 2-3 gange i døgnet. Hvis mave- og tarmkanalen er stresset, kan det skyldes både fysiske og følelsesmæssige belastninger. Når vi lægger følelser i maven eller lever under pres, påvirker det hele kroppen. Stress eller hård træning kan få blodet til at ledes væk fra fordøjelsen og ud i muskler og led – som ved kroppens naturlige kamp- og flugtreaktion.

Resultatet er, at fordøjelsen bliver svækket, selvom vi fortsat spiser mad, der skal nedbrydes. Den mangler ganske enkelt de nødvendige ressourcer til at arbejde effektivt, og det kan give en belastet og stresset fordøjelse.

‍

Energiproduktion:

Energiproduktion handler om, hvordan cellerne og stofskiftet arbejder. Det viser, om kroppen effektivt kan omsætte fedt, kulhydrater og protein til den energi, som muskler, organer og hjerne har brug for i hverdagen.

Fedtsyrestofskifte:

‍Fedtsyrestofskiftet viser, hvordan kroppen behandler de fedtstoffer, du indtager. Det omfatter både nedbrydning og opbygning af fedt, og hvordan cellerne omsætter fedtsyrer til energi. Hvis fedt ikke nedbrydes eller udnyttes korrekt, kan det påvirke energiniveau, balance og kroppens generelle funktion.

‍

Følelser:

Stress, mentale belastninger og nedtrykthed kan afspejles i cellerne. Det hænger ofte sammen med mangel på basiske mineraler, væske og bestemte aminosyrer, som er vigtige for både krop og sind.

Hjerne sundhed:

Hvis testen peger på ubalance i hjernen, kan det skyldes mangel på sunde fedtstoffer og andre næringsstoffer, som er nødvendige for hjernens celler og for at modstå inflammation.

‍

Hormonsystem:

Hormoner dannes i de endokrine kirtler og i en sund tarm. De består af proteiner og fedtsyrer, så hvis proteinsyntesen ikke fungerer, kan hormonbalancen blive forstyrret, fordi kroppen mangler byggesten til at producere hormoner. Stress kan også påvirke hypothalamus, som sender signaler videre til de hormonelle kirtler – især binyrerne, hvilket kan føre til binyrestress.

‍

Immunsystem:

Immunsystemet dannes primært i tarmen og i knoglemarven. Da alle kroppens celler først skabes gennem blodet, er det vigtigt at have sundt blod for at kunne producere nye blod- og stamceller. For at støtte dette er en stabil pH-balance i blodet afgørende, ligesom mangel på aminosyrer kan spille en rolle for immunforsvarets styrke.

Mave- og tarmkanalstress:

Følelser kan sætte sig i maven og påvirke fordøjelsen. Når du er stresset – fysisk eller mentalt – reagerer kroppen med en kamp- eller flugtmekanisme, hvor blodet ledes væk fra fordøjelsen og ud i musklerne. Resultatet er, at fordøjelsen bliver belastet, selvom maden stadig skal nedbrydes. Det kan give en stresset mave- og tarmfunktion, fordi kroppen mangler de ressourcer, der normalt hjælper fordøjelsen.

‍

Mikroflora:

En sund tarmflora er afgørende for kroppens balance. Hvis bakteriefloraen er i ubalance, fungerer immunforsvaret ikke optimalt, og det kan også påvirke hormonproduktionen. For at støtte mikrofloraen kan det være en fordel at supplere med en probiotika af høj kvalitet.

Muskel support:

Det kan enten betydesvaghed eller overbelastning i musklerne, dårlig energiomsætning i musklerne, eller mangel på essentielle aminosyrer.

‍

‍

Oxidativ stress / inflammation

Oxidativ stress kan opstå, hvis cellemembranerne ikke er stærke nok, eller hvis der er inflammation i kroppen – fx i led, tarm, muskler eller bindevæv. Det hænger også sammen med proteinsyntesen, hvor aminosyrer omsættes til protein inde i cellerne. Hvis denne proces ikke fungerer optimalt, får cellerne sværere ved at udføre deres opgaver. Da hormoner produceres af aminosyrer, kan ubalancer her også påvirke den hormonelle balance.

‍

Proteinsyntese

Proteinsyntesen viser, hvor godt kroppen danner nye celler. Hvis processen er svækket, kan det være vanskeligere at reparere skader og genopbygge kroppen efter slid og belastning.

‍

Sukkerstofskifte

Sukkerstofskiftet viser, hvordan kroppen omsætter glukose – den vigtigste energikilde fra maden. Efter et måltid optages næringsstofferne i blod og lymfe til energi og lagring. Hvis der er ubalancer, kan det påvirke insulinproduktionen og blodsukkerbalancen og dermed øge risikoen for diabetes.

‍

Søvn

Kroppen har brug for tilstrækkelig søvn og hvile for at kunne regenerere. Binyrerne restituerer bedst omkring kl. 21.30, så det kan hjælpe at gå tidligt i seng nogle aftener. Sov i et køligt og mørkt rum for at få den bedste søvn. Husk også, at sene måltider kan forstyrre nattesøvnen, fordi kroppen bruger natten på at fordøje – spis helst senest kl. 20.00.

‍